preload spinner

Kingsmoor

Kingsmoor – kompromisløs kvalitet siden 2005

En kompromisløs tilgang til råvarekvalitet har banet vejen for Kingsmoor, som blev grundlagt i Bjerringbro i 2005. Bag virksomheden står Bent Ransborg, der fik idéen til Kingsmoor på sine gåture med hunden Jack, som med stor appetit spiste bark samt naturens frugter og bær.

Har du lagt mærke til, at alle Kingsmoors opskrifter indeholder mange sunde urter, frugter og grøntsager? De giver en delikat smag og en fantastisk duft til kødet – noget, som hverken hunde eller katte kan modstå. Mange af urterne findes vildtvoksende i den nordiske natur.

Navnet Kingsmoor udspringer af det midtjyske område Kongenshus Hede, hvor Bent Ransborg ofte kom med sin hund. Kingsmoor er en familieejet virksomhed, og stoltheden over rødderne er stor. Derfor er det også en æressag, at produktionen finder sted i Danmark – din garanti for høj kvalitet og sikkerhed.

Samtidig har Kingsmoor et stærkt fokus på bæredygtighed. Hele produktionen drives af 100 % vindenergi.

I dag er det ikke længere kun hunde og katte i Danmark, der nyder godt af Kingsmoor. Også i Norge, Sverige og Litauen er der kæledyr, som hver dag sætter tænderne i det danske kvalitetsfoder.